Jeg glemmer alt omkring mig
Kigger ud på solnedgangen så smuk
Jeg husker den dag jeg fandt dig
føltes som strømmen ned langs en bugs
Mit hjete bankede i galop
et smil på læben kom
Mit hoved kunne ikke sige stop
Selvom det føltes helt tom
Regnbuen lyser himlen klar
jeg havde fundet min skat
Selv med mine arme fyldt med ar
sagde jeg stille til himlen godnat
for da vi havde det aller bedst
forsvandt du i lyset
Du var min ridder på den hvide hest
og jeg gav dig kysset
når jeg kigger op i himlen
Kommer regnbuen frem
jeg ved du sidder i vrimlen
og giver mig et kæmpe kram
En ridder i det fjerne
jeg ikke længere kan se
men lyser som den smukkeste stjerne
og jeg ved hvad der skal ske.
Et blink i nattens mørke
Kommer solen frem
alt forvandles til tørke
men jeg ved hvor jeg skal hen
ud i verden der lyser
af venskab og kærlighed
selvom jeg sidder og fryser
er det din egen særlighed.