Du er min fortid.
Mit tidsfordriv.
Fuglenes evige kvid.
Du var en del af mit liv.
I min livshistorie var du det vigtige kapitel.
Nu er du en jeg aldrig kan glemme.
I dag er ekskæreste din titel.
Du kunne berolige mig med din skønne stemme.
Du sagde de ord, der tændte flammen.
Men det vi havde holdte ikke.
Vi er ikke længere sammen.
Al for meget jalousi med skænderier om piger eller fyre, som sendte os de forkerte blikke.
Du gav mig det sidste kys på kinden. Et kys, der kunne antænde fyrværkeri.
En følelse mit hjerte og krop ikke kunne holde til, mens vi for allersidste gang omfavnede hinanden i vinden.
Du er stadigvæk en som fylder mine tanker op med magi og fantasi.
Alle tingene omkring mig, kan jeg se igen.
Før var de helt fjerne.
Nu er de helt klare - ligeså skinnende og synlige som ens bedste ven.
De blænder en som solen og skinner som en stjerne.
Du vil huskes som en sol, der kom til mig på en regnvejrsdag.
Du strålede virkelig som det lykkeligste menneske på jorden, da du kom hen til mig og sagde: "Vil du være min til vores dages ende?"
Du var mit beskyttende underlag.
Ilden i mig kunne kun du dengang tænde.