Kan ikke længere holde fast på dig.
Som et portræt fanget i sin gyldne ramme.
Kom nu ud og giv mig det du gav så dejligt
Kom nu ud og sig de ord, der fik mig til at smelte.
Dit blik, fanget i et øjeblik, der gør mig så længselsfuldt ondt.
Vil røre dig, men mærker kun glasset.
Ser mit aftryk af en finger, der vil kærtegne og forgude dig
Men intet når ind og du ser så dejlig ud.
Slår glasset itu, prøver at give dig liv.
Du bløder fra mit åbne sår.
End ikke hjertets blod kan gøre dig levende.
Kan ikke længere være i min hud.
Kan ikke længere ændre
Øjeblikket, af min evighed.