Der var solskin i dit hår
da du gav mig dit hjerte
vi levede af strålerne
samlede en helhed
af varme og tryghed
vores egen lille oase.
Der var lyn i dine øjne
da du krævede dit hjerte retur
strålernse glans var forsvundet
helheden brudt
varmen blevet til kulde
oasen en ufremkommelig ørken.