Du kysser mig
blidt
lader dine hænder
vandre hen over min krop
hver en celle
vil dine kærtegn
men fra stjernehimlen
som skimtes i vinduet
dukker rytterne uden ansigt frem
de rider i mod mig
med trukkede lanser
jeg stivner i dine arme
snører min strube kramagtigt sammen
for at tilbageholde
Skriget
der vokser sig hastigt frem
borer mit ansigt
mod dit bryst
bader det i tårer
endnu engang har fortiden
jaget din kærlighed
på flugt.