Du åbner mig klodset distræt famlende uden indlevelse
efterlader mig kold med et spirende begær der forsvinder
ligeså overraskende sporløst som et solstrejf bag en sky
Bag en sky er nu tiden håbløst uudnyttet for altid gået
dine fingres hultende overfladiske vandring på min krop
føles nu blot som en helt tilfældig strøgtanke i IDEmøbler
Strøgtanke i IDEmøbler inspirerer til køb af indbydende seng
tanken om at boltrer mig i den gamle dumme ideforladte rede
lader mig udtørret nærmest frastødt som den grimme ælling
Den grimme ælling voksede sig uafhængig af andres meninger
fløj over alt og allermest over de dårlige primitive oplevelser
som svane kom endelig de gyldne momenter af stødvis lykke
Af stødvis lykke gennemrystes min krop i musisk harmoni
nye kyndige hænder berører intelligente uprøvede strenge
mærker mit jeg på uanede niveauer ÅH JA der skabes helheder
Der skabes helheder af skyfri himmel fortabelse i munde
samhørighedens udefinerbare stille jordskælv fornemmes
som blid vinds kærlige rusken i mit hår's dybeste rødder