Hold nu kæft du oversvømmer mine øregange med ligegyldige konstruerede sammensatte betydningsløse sætninger der uden ende strømmer ud af din evigt snakkende store altid åbne savlende mund der minus hæmninger spytter sladder og galde om alt og alle der bevæger sig en millimeter uden for din forkvaklede indsnævrede latterlige fordømmende verden ikke mange går ramt forbi din papegøje lignende talestrøm af ord fra helvede ondskabens brus står knækket hvid og frådende når du beretter om andre menneskers fejltrin og dumheder dit grin er hysterisk skingrende ucharmerende men kort da nye ord står i kø som skal ud og irriterer mit nu halv døve øre ømt skinner rødt og hævet jeg har konstant tissetrang af at høre dine fossende gloser der ikke kan få noget til at gro overhovedet bliver ubehagelig forpustet blot ved din tilstedeværelse som man aldrig kan være i tvivl om da kæften ruller uendelig og kværulerende med beskyldninger flettet med satan selv orker ikke at besudle mit rene indre med flere negative vibrationer tager mod til og råber : HOLD NU KÆFT!