En dør går op, smækker i igen.
En kvinde slider asfalten, med en telefonsamtale.
Solen varmer en kind,
mens skyggen nedkøler et par fødder i sandaler.
En kølig stol vipper
En bus holder for rødt. Sætter i gang,
et karakteristisk suk.
En blomsts sødelige duft sætter sit præg,
hist og her.
Et vindue står åbent,
mens to tomme parasolfødder holder sommeren for døren.