Min frisør spurgte forleden: 'hvordan går'et...'
jeg svarede uden at tænke: 'jamen det går skam godt!'
så tænkte jeg, mente han mon egnt'lig: '... med håret'
men han k u n n e vel se at det havde groet så flot!
Så tænkte jeg på hvordan man det egentligt måler?
og over hvor meget privatliv frisører mon tåler?
Burde jeg indvie ham i det økonomiske,
mit kærlighedsliv, det alvorlige og alt det komiske?
..og ville han monstro kunne tåle at høre
om min bil og hvorledes den skiftevis strejker og kører
og om ukrudtets vældige magt overalt i min have
og om jobbet, kollegaen, chefen og livet som slave.
De næste ord der blev sagt var: 'farvel og på gensyn'
og jeg tænkte på vej ud derfra at jeg havde vist hensyn
ved at undlade alle detaljer om: 'hvordan jeg har det'.
men det drejer sig nok også mere om: 'hvordan man ta'r det!'.