hun var en fin dame fra Christianshavn
med et eksotisk og meget fint navn
hun talte et pænt og dannet sprog
var ladylike, berejst og klog
hun havde et varmt hjerte og flot krop
hjalp andre mennesker på sit job
og nød livet og atmosfæren i sin by
indtil en mørk aften, som gjorde hende syg
overfaldet var brutalt, og skaderne store
den smukke lady, kan du ikke mere spore
hun var bange, og druknede angsten, i vin
bad samfundet om hjælp, men føler sig til grin
byen hun boede i, var nu hendes fjende
frygten der fulgte hende, havde ingen ende
da hun gik ned, tog hun flasken med
drak sig fra sans og samling, til et andet sted
hun var nyforelsket, men mistede sin forstand
og kæresten blev aldrig, hendes ægtemand
han prøvede at hjælpe, men kunne intet gøre
hun trak ham bare med ned, i sit pløre
hun ville ikke udenfor, hun havde mistet lysten
og tog aldrig mere ud, for at sejle langs kysten
kæresten han skred, i det nærmeste træ
han kunne ikke klare, at se på det hver dag
hun var alene tilbage, med frygten i sit indre
det var kun rødvinen, der kunne den lindre
om halsen bærer hun, sit eget anker
hun har det flydende røde rav, i sine tanker
snart vil hun bare, være et minde
svigtet af system, ven og veninde
nu drukner hun langsomt, i det røde hav
hun finder kun fred, i det flydende rav