Bølgen bræmmen havet
brudstykkerne af en sang
stiger i styrke og brydes
rider på bølgernes top.
Hvad havde jeg tænkt mig
stille uden storm?
Orkanens øjne ser ind
lukker horisonten døren op?
Upolerede sten
får nådigt
lov at ligge
men jeg
tager denne i hånd.
Den er ru og skarp
blød varme
mærker hårdheden
styrken i grundfjeldet
ført af isstorm
gennem tid.
nu er den her
min hånd forstår.
Fortidsøglers
svanesang
synge
nye horisonter ind.