Liggestolen står der lige foran mig
med solskinsstriber og sommerduft.
Stoffet er blomstret lyst og lækkert,
træet er birk fra dybe svenske skove,
sommerbrisen skubber blidt til stoffet.
Jeg sidder her ved havebordet
på den høje havestol i bløde hynder,
havestolen med knækket armlæn.
Hyndernes blå som julis himmel
genkendelige pletter af Djardeeling.
Jeg ser dig fast og dybt i øjnene netop nu,
som du sidder der i den tomme liggestol
lige overfor mig ved havebordets glæder.
Jeg taler til dig engageret og inderligt
om alting og ingenting i det hele taget.
Dine svar fra den tomme liggestol
glider bort i trækvinden mellem os,
jeg kan nå dig om jeg rækker hånden ud,
Jeg ser dig bedst, netop fordi du er borte,
Din blide stemme som honning i mine øren.
Liggestolen står der lige foran mig
tom og tømt skønt fyldt med sommer
du sidder der som del af mit vemod,
som det der aldrig kunne fortrydes,
jeg rejser mig og bliver siddende.