Jeg har det som om
jeg intet vinder
ligesom at
alting bare forsvinder
dagene, timerne, minutterne, sekunderne
alt viskes ud
forsvinder i det fjerne
der er ikke hold i noget
ikke engang i indholdet
min bedste ven
har jeg næsten glemt
jeg har kun tanker
om minder
i glimt
troen på en evig udveksling af stærke ord
ligger nu og samler støv
på mit bord
hvad har jeg at forsvare mig med?
vil jo egentlig bare ha fred
Det er ikke fordi
jeg ikke længes
hver dag når min sjæl
flænges
af rasende hverdagstrommerum
folder jeg en bøn i mit tankerum
og sender den med tankens kraft
tænker på den tid vi ku' ha' haft...
Men nu ligger jeg her
på sofaen
med tomlen på knappen
gider ikke
stå op
kan ikke
mærke min krop
... Gad vide om det ku' hjælpe noget?
hvis min verden blev lidt broget
stimulanser
fra en stjernegarderobe
sender mig sikkert blot til hobe
... jeg har tænkt på at tage en billet
men tanken hober sig op i mit skelet
jeg råber!
til månen og stjernerne i nat
savner mit liv
min tro
min skat
gi mig et skub
lad mig følge trop
op, op, op...