I dag har han fødselsdag.
Hvis et liv statistisk var 100 %, så har han 25 % retur.
Hans liv var med fart i overhalings banen. Det var smart at have travlt og overfyldt kalender. Så fyldt, at der ikke var plads til det nære med de allernærmeste kære. Og ordene var smarte og rappe. Masser af løse skud fra hoften, fra mødet, henover baren efter arbejde. Det gælder om at le højlydt, ubekymret og glad, det var sådan konen godt gad se sin mand. Men der kommer altid et glas og en pige til, og hun bringer altid fornyelse og ny familie med.
Så årene gik med fart på, arbejde, barer, rejser og alle konerne henover det løse. Der var et utal af kugler i bøssen til lageret en dag sagde stop. Kuglerne slap op. De mange håndtryk og ordene til farvel "Nyd dit otium, det har du fortjent". Så var der kaffe og kage, rart efter 55 år på pinden. Stilheden bagefter var larmende.
Pensionistlivet er stille. Gassen forsvinder langsomt ud af ballonen. Den sidste kone er død og hendes familie kommer ikke mere. Hans egen familie kommer heller ikke, den føler sig svigtet. Så hvem skal inviteres? Alle er døde, vendt en ryggen, måske bare glemt ham, hinanden. Ingen grund til at dække op, der kommer ingen forbi. Der er handlet lidt til køleskabet, lidt øl og et par vand, hvis?
Så er det han synes. Fødselsdage skal ikke fejres og slet ikke med et fødselsdags nummer i den tunge ende.
Han er bekymret. Nærmest bange.
Bekymret over at livet snart er slut, at han skal dø.