Ser hen over landskabet
Det ændrer sig hele tiden
Bliver usikker på forandringen
Tænker... finder aldrig hjem igen
Vejen går ligeud til verdens ende
Går til, næsten løber
Tanke, stopper, vender om
Den hullede vej bugter sig
Fortaber sig i tiders tåge
Fortrøstningsfuld fattet
Glad for ikke at være alene
Panik og angst går med
på hver min side.