STJERNERNE KALDER.
Stjernernes lys er som klokkesang
og hvis jeg en stjerne var
Lyste jeg på de enfoldiges vej.
Stjernen belyser længselen
stjernerne er livets og mørkets øjne
stjernernes kys stræbte jeg efter
Som månen der søgte havet.
De gamle talte om de mange stjerner
i deres tid,
og så få der nu syntes at være
vi fik nu lyset fra strøm og kontakter
og stjernerne blev få
skal det virkelig være så
at vi for evigt skal miste
Det lysende naturlige sidste.
Stjernerne kalder, jeg er på vej
livet jeg slipper
for at blive en lysende plet
På kærlighedens vej.
Nej det gik ikke uden tårer
at møde glæden, at møde sorgen
atter smiler jeg, selv om jeg er på vej
jeg ved nu, at jeg vinder jer alle
Når jeg på himlen bliver en lysende stjerne.