Nat min nat
Natten kommer, jeg tager dig, opsluger dig, venter på du giver mig ro, venter på du ruller ind over mig, og tilfredsstiller mit kaos, venter på jeg forsvinder med dig og holder pause et par timer.
Når du begynder at tage fat i mig slapper jeg endelig af. Jeg glemmer, jeg forsvinder.
Jeg kæmper mig gennem dagen, med sløve spor efter dig. Jeg klynger mig desperat til tanken om at jeg snart skal holde dig i min hånd igen, føre dig op til mine læber - til du ligger i min mund, sluge dig, smage dig, mærke dig, langsom, meget langsomt sprede dig ud i mit blod, som en varm sommer vind i en kold nat, langsomt, meget langsomt vinde over mig, jeg har brug for din styrke jeg har brug for din magt.
Jeg kan ikke undvære dig, du er det der holde mig i live, kun med dig kan jeg finde fred og ro. Uden dig bliver natten et mareridt af usammenhængende tanker, chokbølger fyldt med følelser af fare, frit fald og forvirring.