Hvorfor går hun altid i bad
mens jeg spiser
Hvorfor spiser vi
aldrig sammen mere
Hvorfor går vi aldrig
i bad sammen mere
Jeg kan høre vandet klukke
og skvulpe derude
Hvorfor taler vi
aldrig sammen mere
Måske er vi bare
gået lidt i stå
Måske er det tid til
at der skal ske noget nyt
Vi kunne tage væk sammen
Jeg kunne fri til hende
Ja! Men hvorfor vente
Hvorfor ikke gøre det nu
Jeg går ud til hende
Vifter mig vej gennem dampen
Ser på hende i badekarret
og mærker maden på vej op
Ud mod min egen fortvivlede
reflektion, i det mørkerøde vand