Jeg er måske ikke verdensmester til at lave de bedste danskafleveringer hver anden uge.
Men hey, jeg turde godt at indrømme det overfor hele verden, hvis det skulle være.
Det er ikke alting man lærer i folkeskolen, og så er der også nogle opgaver indimellem der kan være ekstra svære.
Nogen gange glemmer man, men løsningen på opgaven kommer hurtigt frem igen.
Det handler blot om tålmodighed og troen på sig selv.
Man overlever trods man laver nogle fejl ofte.
Måske finder jeg inspiration til at skrive den næste aflevering bedre, når jeg kører gennem Gentofte?
Dog er jeg så god til så mange andre ting - jeg elsker at lave roser ud af servietter, som jeg lægger fint på nogle pæne duge.
De kan dog meget let gå i stykker, men jeg giver aldrig op, jeg bliver ved, indtil jeg er tilfreds med resultatet, som ikke i sig selv behøver være ekstra held.
Jeg er da egentlig også heldig ikke kun at have en ven.

En gang var jeg dog så dum at lade andre mit hjerte ødelægge.
Men i dag er det andre mennesker, som min psyke eller mit hjerte ikke kan knække.
Jeg er fri som fuglen, der er fløjet fra reden, ikke længere lille, nu voksen og stor.
Behøver jeg overhovedet bevise, jeg er et sandt og ærligt menneske, som på jorden bor?
Jeg har en fantastisk familie, samt en dejlig svoger som kommer fra en lille flække.
Min niece og nevø er egentlig også rigtige gode til tegningerne at farvelægge.

Min storesøster har sin helt egen måde at håndtere tingene på.
Hun er egentlig også rigtig dejlig uden, at hun behøver gøre så meget for at være det - hun kender til mit tidligere liv, men giver mig den støtte og opbakning jeg har brug for, så jeg på begge ben på jorden kan gå.
Min mormor og morfar er rigtig langt væk, men når jeg mærker efter indeni, er de så tæt på, næsten lige ved siden af.
De er ikke de eneste mennesker her i Danmark som tænker på min højtelskede og savnede mor hver eneste evige dag.
Min far og jeg kommer skævt ind på hinanden for tiden,
men lige pludselig er jeg væk.
Jeg er snart i min helt egen lejlighed,
dog vil jeg da komme på besøg eller sende en lille besked.
Jeg ved godt du nemt kan misforstå mig, men du kender heller ikke rigtig til folk med Asperger Syndrom, men jeg er bare glad for, at jeg har et sammenhold med en masse mennesker, som kender mig som den jeg virkelig er.
Bliv nu ikke skuffet eller ked.
Jeg håber du finder dig en kæreste snart, eller får lidt kærlighed og et lille prik i siden.
Jeg kommer til at savne alle de gode stunder vi havde sammen, men det er snart på tide selv at gå ud med mit eget skrald, og snart skal jeg også have julegaverne gemt i en kæmpestor sæk.
Du er ikke altid fair, men jeg elsker dig trods alt.
Behøver jeg gå frem og tilbage i tiden, for at fortælle dig, hvor meget du egentlig har gjort for mig?
Jeg ved godt, jeg tit kan være en doven snegl,
men det er sådan jeg er født - det er ikke min skyld, ikke min fejl.
Jeg er blot en til tidligere snotforvirret teenager, der har hele livet foran sig.
Det er aldrig alle tingene, jeg til dig får fortalt.
Men det er sikkert, jeg aldrig vil glemme dig.
Jeg så sikkert op til dig som lille, men nu ser jeg frem til mit helt eget liv uden misbrug af alkohol eller stoffer - jeg ved hvad jeg vil - jeg vil overfor mine børn være respektfuld og fair.

Alle jer andre i familien har også en rigtig stor betydning.
Jeg elsker når I er der for mig og giver mig en dejlig kompliment eller en sjov hentydning.
Hvad skulle jeg dog gøre uden jer?
Mor, far, mormor og morfar - I er grunden til jeg på den store blå jord er.