Brok, brok, brok.
Danmarks nationalsport.
Vi er blevet en nation
med alt for meget brok.
Der er åbenbart ingenting,
der bar' er skønt og godt.
Vi brokker os og dit.
Og vi brokker os om dat.
Vi brokker os hver dag.
Og vi brokker os hver nat.
Vi brokker os om vejret
og om hinanden.
Brokker os om hende
og brokker os om hannen.
Brokker os om jobbet,
og ham den dumme leder.
Det hel' er bare galt.
Helt fucked up nederen!
Brok, brok, brok.
Danmarks nationalsport.
Vi brokker os om dem,
der bar' går der og spiller smart.
Brokker os om dem,
der har det alt for let og rart.
Vi brokker over dem,
der tror de er noget.
Brokker over andres job
Og dem der lig' er gået.
Vi brokker over børn og voksne.
Og de gamle og de unge.
De friske og de dovne.
Og de lette og de tunge.
Politik og køer..
Skat og showdanserinder.
Togkonduktører,
Tabere og vindere.
Brok, brok, brok.
Danmarks nationalsport.
Vi brokker os om livet,
der er så pisse hårdt.
Vi brokker os om konen
Og om penge, mad og sport.
Om turister, terrorister,
ateister og campister.
Alle mulige ister,
Ja, selv fister og medister.
Alt er bare brok
her i lille Dannevang.
Her har det som blommen i et æg.
Men synger stadig samme sang.
Der ska' brokkes om det hele,
men sæt det li' i perspektiv.
Vi lever, ja, vi har fået
dette super, skønne liv.
I dette lille rige land,
hvor alle muligheder har.
Med frihed, folkestyre
og kæmpe velfærds-bar.
Retssystem og humor.
Ressourcer og tryghed.
Så stop brokkeriet.
Det' der ikke mere ved.
Så ik' mer'
Brok, brok, brok.
Nu må det se at stop.