Min gamle telefon fungerer fint.
Jeg kender den ud og ind, jeg ved at jeg altid kan regne med den.
Selvom jeg har tabt den nogle gange, er den stadig solid og pålidelig.
Den har måske en ridse her og der, men ikke noget markant.

Jeg tænder stadig min telefon hver morgen, men nok ikke med helt samme entusiasme, som dengang jeg lige havde fået den.
Med tiden er den faktisk blevet lidt kedelig og forudsigelig. Det sker sjældent at den overrasker mig med nye egenskaber, som jeg ikke troede den havde.
Når det så endelig sker, så bliver glæden ved den fornyet.

Men intet varer evigt.

Jeg kunne jo tjekke markedet ud, og se om der skulle være en smartere model derude et sted, en interessant model som ingen ridser har.
Den kunne gøre min hverdag lidt mere spændende, jeg kunne bruge mine ellers kedelige søndage på at lære den at kende, fryde mig over forandringen.
Men mon ikke også den nye model vil få ridser, og med tiden blive lidt kedelig.
Der er ingen sikkerhed for at den er ligeså solid og pålidelig, som min gamle telefon.
Måske vil det endda vise sig, at den nye telefon er ustabil og har nemt til ridser.

Egentlig kan jeg rigtig godt lide min gamle telefon, jeg har besluttet mig for at beholde den. For hvorfor skulle man smide noget væk, som fungerer godt?