De dagene når glæden, kærligheden, er i mig.
Er som dage, der bliver lyse, når jeg tænker på dig.
De dage, hvor livet er smukt, som stranden.
Der hvor jeg levede med kærlighed, der ved vandet.
Det er de dage, hvor tankerne flyver frit af sted, mod vest
Der hvor "Du" holdt om mig, som vindens, hylende blæst.
De dage hvor tilliden, tålmodigheden, er i mig.
Er de dage du holder om mig, hvor jeg ved det er dig.
Hvor vi stille ligger i dynen, og dine øjn, er som hav
Bølgende efter min hjerte, der lyser som kærlighedens fineste rav.
Dage som dem, får mine øjn, til at løbe i vand
Af taknemmelighed, da jeg ved du vil din mand.
De dage, når lyset, solen, og skyggen, er i mit sind.
Er de dage jeg sejler, og vil ønske jeg kunne putte mig til dig tæt ind.
For ved vandet, jeg altid har mit blod, men hos dig lægger jeg til.
Som skibet i stormen, fører du mig sikker i havn, når jeg vil.
Men kærlighedens berusende ocean, skaber en stærk minde
Af liv midt i en orkan, stilhed ømhed tryghed, når jeg har hende.
De dage hvor der kun er Tak i mig.
Er de dage, hvor jeg elsker, kysser, mærker kærligheden, kun med dig.
Dage som aftenen hvor jeg kørte ud i nattens kolde vind
Hvor jeg så dig, hvor ord ikke var nok, ikke kys på min kind.
Men den aften hvor kærligheden bruste, i mine årer.
Efter at kysse dig, og aldrig mere se dig græde en tåre.
Tak C@riti..