Den gule tåge fra maskinrummets lungesystem -
Hænger tungt imellem os
En gang var vi mennesker
Så maskiner
Nu, noget andet
Der hvor det organiske og mekanikken mødes står vi
Byens blod er lys, dens hud asfalt og beton
Engang havde jeg væv på mine fingre
Jeg kunne røre ved dig og mærke din puls
Nu er der kun cylindre i din hals
Kobbertråde fra dit hjerte
Selv ikke paven og alle hans mænd -
Ville kunne gøre os til det vi var engang
Vores verden er bygget af stål
Vores arkitektur knogler af sort tin
I en verden uden en sol er det vel okay at sige
Du er lige så smuk som et svastika