Jeg er kaptajnen på skuden der synker
forfald, hør mit kald!
Gennem tindrende dale af død går jeg
men døden og jeg er venner -
Kun sådan redder jeg mit mandskab
forfald, hør mit kald!
Letsindighed har ført til havets bund
døden var en fej hund med afskåret hale
spiser de legemlige rester -
forfald, hør mit kald!
Efter en tid i graven rådner fast form
det blobber og popper, sorte huller vinder frem
dødedansen med blodige tænder
mine hænder bliver aldrig frie igen
mere død end kaptajn
i sidste ende reddede jeg kun mig selv -
Med leen i hånden, går jeg leende rundt
jager uskyldige mennesker til vanvid
men hvem skal redde mig nu?
Forfald, hør mit kald!
Jammerlig og syg, grå og trist, gennemblødt af sod
befri mig fra min skæbne!
Jeg er kaptajnen på den langsomme skude
forfald, du venter forude!
Gennem diset fører jeg verden ved min hånd
venneløs og frygtløs -
Kun sådan kan jeg redde mit navn
forfald, du venter forude!
Menneskelighed har ført mig i graven
med resterne af min fornuft
giver jeg slip, siger bib, alt slår klik -
forfald, velkommen til!