Hverdagens banalitet
Vikler min røgfyldte hjerne ind i pigtråd
Mine sløve hjerneceller klister fast i harpiksen
Og blodsprængte øjne ser horisonten af en væg
Kedsomhedens ulystbetonede tilstand
Fylder min krop med cement
Og sømmer mine fødder fast
Til et frossen laminatgulv
Folket sidder i sofaen af blank metal
I deres minimalistiske og kliniske hjem
Og suger saften ud af verdens grusomheder
Som blodtørstige malariemyg
Men jeg ryster det af mig
Og hænger foran tv og skærm
For der finder jeg forløsning
I gamle genudsendelser og splatterfilm