Hvad er det egentlig du gør ved mig,
hver eneste gang du krydser min vej?
Dine stråler giver genskin i min sjæl,
du kysser al min usikkerhed farvel.
Med dig er jeg i stand til alt i verden,
og skulle det være kan du dulme smerten.
Du har ingen hæmninger og det smitter af,
jeg mister både forstand og smag.
Og dog bryder du mine barrikader,
og humorbeholdningen du oplader.
Dine vinger på mig er ikke himmelsendte,
så heldigvis er vi to kun bekendte.
Farvel for nu og helt sikkert på gensyn,
vi mødes nok snart et sted i byen.
For en som dig er god nok at kende,
når jeg alle omkring mig ønsker at blænde.