De står i deres hvide smokinger og slår rytmisk på hult træ og olietønder
Cigarrøgen svinger til de brudte skæve toner i små grå skyer
Den bløde lyd af deres fingre imod de hårde stål strenge
Der er spøgelser i maskinrummet,
De slår sig selv imod væggene i takt til akustikken
Ekkoer, ekkoer af sygdom danser hånd i hånd på skibets dæk
Lyden af tandhjul, stål mod stål knirker rustent i hendes øjne -
Idet hun tager hans hånd og fører ham til hendes værelse
Begge bære de masker og i morgen vil de ikke kunne genkende hinanden
Der er en pige der leger med tændstikker på det lakerede trægulv
Der er flammer i hendes sind, i hendes fingre, i hendes blod
Hun ligger sig på ryggen og forestiller sig hun gør som hendes mor
Alt imens hendes flammer stiger mod nye højder
Den lille gnist der antænder den gamle diskante radio -
Der begynder at synge med hende
En kvinde døde i går, myrdet af hendes mand
Et barn blev tomt i går, ødelagt af hendes faders hånd
Der er spøgelser i maskinrummet og et grønt skilt over en blokeret dør
Om lidt begynder det hele at brænde,
Om lidt vil der være skrig og gråd
Så meget vand og ingen steder at flygte