Jeg vil ud af dette fængsel af følelser, for fanden
Jeg gider ikke mere, kan jeg ikke være en anden?
Der er alt for meget pis og papir på planeten
Hvor er dog vejen ud af konformiteten?

Jeg er træt af denne tue af tåbelige tissemyrer
Min hals er ved at fyldes med sur mavesyre
Mit hjerte går i stå, så stille svinder tiden
Det må sgu da stoppe det her, før eller siden

Jeg vil fri fra disse lænker af længsel efter liv
For mit hjem er så tomt, medmindre jeg er stiv
Jeg er i underskud af kærlighed og kys og kram
Og snart er luften fyldt med en stank af krudtslam