De går og færdes iblandt os.
Psykopater eller monstre som nogle kalder dem.

Hvilken er absurd, når de ikke ligner typiske monstre med ekstra øjne og fangarme. Men monstre kan se forskellige ud.

De kan ligne os, almindelige borgere som man møder i byen.

Med et helt almindeligt ansigt, der kan virke anonymt. Men indeni kan deres indre jeg være fyldt med dæmoner. Mørke og skyggeagtige væsner, der spiller rollen som deres samvittighed.
De kan få dem til at begå uhyrligheder, vi andre ikke kan fatte meningen af.

Det er som regel først til sidst, når man opdager sådan et monster.

Når det er alt for sent.