jeg har set ind på skriften i dit hjerte
jeg har set og hørt alt hvad du ville sige
din godhed har smittet alle mine mange vægge
jeg kan ikke bevæge mig uden at høre dit ord

du er hvor jeg aldrig tør bevæge mig
du åbner alt som jeg pakker ind
men ingen af mine mange formaninger
vil nogensinde få dig til at sætte dig ned

jeg har drømt så mange søde drømme
når jeg hver dag har bevæget mig ud
men i disse stunder ser jeg kun skyerne
som fik solen til at gå ud

selv i din godhed er jeg bange
bange for at du mister dit kald
bange for at jeg får dig på andre tanker
og bange for at jeg aldrig er nok

jeg ville ønske at jeg ikke kunne nå dig
ønske at jeg kunne lade dig være i fred
for jeg vil med tiden bare gøre dig ondt
ødelægge alt hvad du har kæmpet for

jeg er bange for at du ser dig over hækken
bange for det lys jeg lukker ud
jeg bukker mig i støvet for dets mindste bud
og jeg er bange for dets vredesudbrud