jeg er den evige iagttager
men jeg ser ingenting
og jeg hører alt hvad du siger
det siver bare ikke rigtig ind
for det er ligesom om at mit indre
er fyldt til et bristepunkt
med ligegyldige informationer
som alligevel ikke rigtig interesserer nogen

man kan vandre som i drømme
gå som var man fortabt
tilsyneladende formålsløst
mens beslutsomheden langsomt tager fat
men dette er ikke en af de dage
denne dag er endnu en dag
hvor alting tager hundrede år
og hvor man kun kan håbe på at klare den til middag

sådan en kedelig regnvejrsdag
prøver jeg på at tænke over hvad som er sagt
en dødssyg lørdag formiddag
hvor man er al al for træt
til at forholde sig til meget andet
end dyner og så lige røg
endnu en arbejdsdag
og derhjemme ligger min kvinde og slanger sig
kun iført mit søndagstøj

det er som en skrue uden ende
en søvndrukken formiddag
en langsommelig proces mod målstregen
som jeg ikke engang kan skimte idag