For et øjeblik at give slip
i det faste tag, åbne sindets dør og
som en svømmer dykke ned
i det grønne brusende hav,
mærke en spirende lykke
sprede sig, udvide sig,
indtil du er opslugt
fuldstændig gennemtrængt
af lysegrønt overvældende forår.
Lytte til vindens milde hviskende susen
og smelte ind til de tusinde sorte øjne
på pilenes hvide ruflede bark,
mæt og fyldt tage imod
de mange lange slanke blad-ranker,
der rækkes dig i vindens blide svajen.
Du forvandles og bliver til ét
med de nypløjede jordmørke marker og
forsamlingen af hvide måger,
de blomstrende buske og træer,
den lette, lyse, blå og uendelige himmel.
De mange grønne nuancer,
den elegante fornemme hvide i dans med
stolt dyb mørkegrøn, stærk som skovens skønne ro,
det glade farvespræl, så levende,
fuglenes sang-glæde, den muntre vigør,
det stærke lys, de mange blomster.
Vækster af mangfoldige slags
springer ud af skabelsen,
med et kæmpeskridt tværs over afgrunden,
først tøvende fortabt ved synet af kløften,
så straks spontant med det mod som sprænger alle rammer,
som tør og kan springe ud i det uvisse,
det endnu ikke tilblevne,
danser vovet i øjeblikkets gyldne favntag,
farver festligt din dag
med magiske momenter.