Så mange mennesker, der vrimler forfjamsket omkring
Så mange individer, der blot tænker for at blive set
Så mange følelser, teorier om hvad alle skal - måske skal - ikke skal - tom skal
Så mange gør præcis det samme - som en guldfisk i en bowle forbliver alle stationære

En jordforbindelse cuttet på den mest jordnære måde
En satellits galoperende himmelflugt fortsætter uhindret væk fra vores stilstand
En nattefrost bringer den ned igen med farlige brøl og hyl
En meteorregn og et krater midt på Moder Jords pubertetsfjæs - et bevidsthedsvindue

Så mange myrer i en myretue, der krænger indad
Så mange enere samlet i én homogen flok
Så mange flokdyr, der insisterer på selvstændighed
Så mange munde, der vrænger ad sin næste og fortærer den udstrakte hånd

En lille jord med et stort krater fyldt af en lille satellit og et enkelt budskab
En ensom fyr på en ensom vandring og hans uforlignelige fund
En ensom spiller da han glanede ned ad Moder Jords kavalergang
En ensom gang da han går hjem med en ensom satellit med et ensomt budskab til en ensom jord

En enfoldig tåbe med nøglen til det hele og en flok, som i vrimlen af sig selv glemmer at spørge ham
Når tom kaffekop; grumset på bunden - fortæller mere end flokken af én
Fungerer det ensomme krater som manifest