En dag sad jeg på en bro i skov med en bog
i solen, og så stod han der
det var mere som en drøm, han var tysker
og var spontant stoppet op ved den skov
og så stod han der
han var så smuk og akademisk
sådan en som jeg vil være
han satte sig på broen hos mig
fortalte om sit liv og gik igen
og hvorfor inviterede jeg ham ikke på kaffe
og hvorfor inviterede jeg ham ikke til at blive i mit liv
det var som en yndig perle
og jeg besluttede at samle på dem
gøre mit liv til en række af perler som denne
peakpoint peals kaldte jeg dem
så jeg kan leve med at jeg lader tingene passere
uden at fastholde dem