Savn er noget kun få virkelig forstår
Smerten og tankerne om drømmen som aldrig forgår
Minderne tegner og fortæller i mit sind
en historie som skaber en tåre på min kind

Drømmen om det som ingen ved er i mit indre
En hverdag som ville læge og lindre
Hver eneste lange og smertefulde råb
som fylder mit indre med længsler og håb

Endnu en dag er gået og tiden går sin gang
kroppen er træt, kampen er lang
Længslerne som stille fortærer min krop
Råber på hjælp og ber mig give op

Håbet er stort og fremtiden helt min egen
Styrken er fundet som jeg ser viser mig vejen
Et skridt af gangen er alt jeg tør tage
Vender mig ikke om og ser ej tilbage

Hvem ved om tiden læger alle sår
håber blot at jeg en dag formår
at leve med savnet til det som ingen ved om
afventer nu stille og tager min dom