Nu har sneen så lagt sig,
drysset sit vinterdække over jorden.

Kulden har taget magten,
udfolder sin styrke over luften.

Vinden har raset og ryddet
resterne af efteråret ganske bort.

Nu er der roligt, og stille verden venter
under sin himmel i sin dvale.

Alt det døde, gamle og slidte;
vinterens kulde fjerner visnede liv.

Foråret drømmer om fornyelse og
sin tid, i en ventende søvn, om skabelse.

Drømmer om en mark af røde valmuer
og glade farver under en klar himmel.

Foråret har blå drømme og lysende anelser
om en varm sommer, sneen smiler.

Gennem alle omskiftelser
og livets forgængelige forandringer
er du stadig
den samme.

Vær den, du er.