Jeg gik ned ad stien.
Jeg følte, jeg var helt alene.
At det var min sti.
Men så kom der en anden.
Et anden ego havde bevæget sin ind på min sti.
Hvad skulle jeg dog gøre?

Jeg gjorde mig klar.
Nu skulle jeg møde et andet menneske.
Ind og snage i hans liv.
Men skulle han så også ind og snage i mit liv?
Nej!
Jeg havde dog ting, som ingen andre skulle se.

Jeg var ikke klar til endnu et menneske.
Ikke klar til en ny historie.
I stedet skiftede jeg bane.
Og alt var som før.
Det eneste, der mødtes, var vores fælles 'hej'.
Et ord.
En bemærkning.
Var alt, vi behøvede.
Og vi passerede hinanden.