Septembers hviskende milde stemme
det lydløse smil
i de raslende visnende blade.
Solens lindrende godhed,
når natten tager til,
når dagens magt bliver kort,
og aftnerne mørke og lange.

Der er stadig
en himmel over os,
lyder det svagt hørlige budskab.
Stjernernes lys
vil følge os
gennem svære tider.

Forude venter vinterens
lukkede rum.

Den sorte jord er pløjet,
markerne har givet os alt,
hvad de havde i sig,
og smukke ligger de nu
udstrakte, hvilende
så tydelige
åbenbart lykkelige.
De har gjort fyldest
og er nu
fyldt af kærlighed,
markerer det gyldne landskab
med selvsikker stolthed.

De mørke konturer
er ikke til at komme udenom.
Tyngden udspringer af letheden
fra det givende hjerte.
Sjælens høstfest.