Bekymringen forstår virkelig at slå benene væk under en.
Hvordan er man endt så langt ude?
Hvorfor stoppede man ikke?
Hvorfor blev man ikke reddet?
Hvordan kommer man tilbage?
Tvivlen er ligeså skræmmende.
Tvivlen om man egentlig kan, hvad man vil.
Tvivlen om man er god nok.
Lige såvel tvivler man om sin personlighed som sin krop.
Hvornår holder man op med at tvivle på sig selv?
Hvornår bliver bekymringen så lille, at man kan begynde at tro?
Tro på sig selv.
Tro på sine omgivelser.
Et uundgåeligt udgangspunkt er vel troen på sig selv.
Uden den tvivler man og med tvivlen ender troen.