Tankens rustfri stålæg
Skærer hensynsløst igennem
den dybrøde glædestindren
Fjern erindring munder ud i
Lykkeskuffelse, der som
en udtørret flodseng
bliver bolig for kredsende
ærgrelseskrager.
De sorte omrids på
Forventningens sommerhimmel
kredser søgende efter
en sidste glædesstrømning
at bortrationalisere i
stuens gyldne summen
af stemmer og mindelys.
Smilets glitrende rod
mister taget og visner hen
som fortidens gulderindringer
tager afstand fra deres ejer,
henslængt i sofaen, underligt
hjerteekskludereret og følelsesbillig.
Ægtheden siver resolut ind i
antieksistens i takt med
ærgrelseskragernes spottende skrigen.
Som siderne falmer i min
følelsesmanual, indser jeg
den voksnes smilende glædesmord.
I sindsfrihedens efterår
nipper jeg til øllen,
læner mig tilbage og stirrer
tomt på det pyntede træ.
Glædelig jul.