Hr Jensen sidder foran flimmerkassen
En Harboe pilsner ned igennem løgnhalsen
Sidder han dér som en del af gråmassen
Og han vil bittert glemme alt om livsvalsen
Familien Danmark

For forbi er nu ungdommens frihedsdans
Nu har han kone og børn uden ordforråd
Hans ord er rå og grove som en fuksvans
Han tænker på alt han ikke har formået
Familien Danmark

Bajerne og smøgerne svinder let ind
Mens han reflekterer sit ansigt i TV
Ser han et så udtryksløst, tomt og gråt sind
Solens glade lys kan han jo slet ikke se
Familien Danmark

Hr Jensen - en plebejer uden ansvar
Slår sine to dumme børn med en træbøjle
Hans grå skæbne er jo mere end bare klar
Røgen fra hans cigaret står i en søjle
Familien Danmark

De eneste tre tanker i hans hjerne
Er at studedrikke, ryge og slå hårdt
Og hans barndom hjemsøger i det fjerne
Mens han aggressivt drikker sorgerne helt bort
Familien Danmark

En dag er Hr Jensen helt væk, blevet støv
Ingenting er efterladt - kun tomme flasker
For verden var han helt og aldeles døv
For han bar hårdhedens og dumskabens masker
Familien danmark