Tror du ikke det er for hurtigt?
Ser det ikke ud til at være alle ubrugelig?
Når du mindst få det, er det allerede anden dag,
Andet år, en anden skabelse det er ikke dit,
Et andet liv det er bare en refleks af hvad du plejede at være,
At vide og at føle;
Kan du fortælle hvilken vej at gå efter nat er faldet over dig?

Den mørkeste af alle nætter er ved at komme,
Det er allerede for sent at nægte det,
På dette en-vejs vej, vi kan kun gøre vores hoveder tilbage,
Ikke vores skridt,
Ikke vores valg;
Men vi tager chancen alligevel,
Og da vi kigger tilbage, blev vi kun statuer af salt,
Stirre på en fortid som skulle ikke være sådan måde
Men det er den eneste skæbne at vi kunne forestille.

Hvordan kunne du ikke omfavne nogen derude?
Der var så meget følelse indeni dit hjerte,
Når du var yngre på sjæl og hjerne,
Når du troede at regnbuer var kun for at indhente de gode links,
Ikke at blive en guld jæger,
En hovedjæger af dig selv,
Nu er du der forfølger hele menneskeheden at komme i kontakt med ting der ikke er dine;
Det vil aldrig,
Det har aldrig været.

Men de er skinnende som den eneste solen i en dobbelt stjerne, sort og hvid,
Huller, der aldrig skal være opfyldt,
Hjerter, der aldrig vil blive klinket igen,
Ikke engang hensigten er nævnt;
Gode hensigter vises, så snart de kommer til lyset,
Og de dårlige hensigter er altid skjult kun for en stund;
Og du ved hvor du passer ind
Så uanset hvad der sker under den sol,
Før eller senere vil alt komme ud at spille;
Og der skal betales den pris der skal betales;
Og alt løber for hurtigt i disse dage;
Tror du ikke det