Hun sidder på mit værelse
Fortæller pigen
Hun føles kølig
Mod ansigtet
Når jeg græder
Hendes kjole er så fin
Og rød
Med flæser
Sløjfer
Kniplinger
Og blonder
Hendes arme peger stift
Ud i luften
Øst og vest
Med små knyttede hænder
Som pigen kysser
Og nyder at mærke
Mod sin varme mund
Hun har lange, sorte øjenvipper
Og dybe, blå øjne
Det ene kan ikke helt lukkes
Længere
Med de kigger begge
Tavse ud i luften
Blanke men
Alligevel matte
Det bedste
Siger pigen
Er dog hendes mund
Den er lille
Med samlede læber
Hjerteformede
Og der er små rynker
På den øverste læbe
De er perfekte
Og lyserøde
Pigen rører nænsomt
Ved dem
Man kan se det
I hendes øjne
Trods beundringen
Kan hun ikke skjule
Misundelsen
Man kan se
Hun ville gøre
Alt
For at de skulle
Bytte plads