Jeg må være matokist jeg glæder mig til af se dig
men det gør så ondt
en smerte jeg aldrig har følts lige
hvis bare du var død
så ville jeg ikke føle den smerte jeg gør ved du lever

Lever men uden for min rækkevide
Sorgens skygge sløre mit sind
kuropper mine tank
mine følser forråder mig
styre min vilje

Jeg føler solens varme
en hedebølge rammer mig
værgang du sender mig et blik
jeg hungre efter din kærlighed
efter du kærtegner mig

Jeg ønsker du vil være en del af mit liv
og jeg en del af dit
hvis venskab er hvad jeg kan få
tager jeg gerne den del
men håbet vil aldrig forsvinde
for i mit indre er du min kvinde