Der er en dag igen i morgen,
siger du.

Da vi sejlede ud,
var havet stille,
livet en eventyrlig rejse.
Barometeret stod på smukt,
og verden var vor egen.
Nu efter stormen
ligger landet øde.

Tavshedens tyngde
præger os begge.
Tydeligt.
Den, der tier...

Forandrede
af tidens tand
af livets oplevelser.
Modne -
ikke mere så modige.

Vi nåede havnen,
før det blev aften,
før nattens kulde,
før mørket ville få os til at glemme.

Vi blev ældre undervejs.
Vi vandede vore blomster,
så dem gro,
ønskede skønheden og glæden.
Vi ville ændre noget,
påvirke alt,
søsætte skibe.
Verden er stadig den samme.

Der er en dag,
der er på vej til os.