Nogle gange,
Når man er på stadiet mellem at sove og være vågen,
Hører man nogle skridt.
De kommer nærmere og nærmere på lette potter.
Nogle gange,
Når man ikke registrer det,
Bliver man forskrækket.
Det kan man ikke undgå.
Nogle gange,
Når man helst bare vil sove,
Springer det pludselig op i sengen.
Det masser sin vej rundt i sengen.
Nogle gange,
Når man bare vil have sin dyne for sig selv,
Snuser det rundt og kommer savlende med en bold i munden.
Jeg gider ikke se din bold.
Nogle gange,
Når man ligger og fortryder,
Smider dyret sig med ryggen til dig og potterne mod væggen.
Man tænker: Det her er mit område.
Nogle gange,
Når man bare ikke vil give sig,
Strækker hunden sig sådan, at man nærmer sig kanten mere og mere.
Men man er jo stadig i det halvsovende stadie.
Nogle gange,
Når man lige er på kanten til søvn,
Bliver man skubbet ud over sengekanten, og man lander uhjælpeligt skidt på gulvet.
Det sker bare ikke, tænker man så.
Nogle gange,
Når man så alligevel er vågen,
Kikker man op på sit delledyr af hund og møder de dejligste brune hundeøjne.
Det er her, man husker, at man selv tog hunden derop til puttesituationer.
Nogle gange,
Når man bare vil sove,
Er man hurtig og ligger sig inderst, inden ens herredømme bliver truet.
De skønne, skønne dyr, som vi har valgt at dele seng med.