Morgenlyset anes i den nyfaldne dug,
idet syrenens blomst langsomt oplukkes.
Fra hvert blad lader duggen sig falde,
mens krystalklare dråber indrammer silkeportrættet
med den gul-sorte spinder i dets midte.
isoleret - med afstand til verden.
Sommervinden lader bladene svaje,
mens toner fra en blåmejse fylder tomheden.
Dens gyldne bryst oplyses i solen, som en stjerne,
der svæver henover nattehimlen.
Mørket henkaster sommerdagen,
hvorved all skønhed opsluges.
Syrenens silhuet skimtes i natten,
dens blomst lukkes, hvorved den sidste dråbe falder.
stilheden overdøver den tomme nat,
mens en ny dag påbegynder.