Jeg har en dejlig lille historie om kærestens og min ilder (8½ måned gammel, og den hedder Birger).

Forleden, da vi havde ham indenfor for at lege, sad jeg og spiste en rabarber slikstang, og da vores ilder er temmelig sulten efter alt hvad der har sukker i sig, så kan man jo næsten forestille sig at han også gerne ville have en "del af lagkagen".
Han listede lige så forsigtigt hen til mig, som om jeg ikke skulle ligge mærke til ham..

Joachim, min kæreste, sad og legede med ham, men min slikstang var langt mere spændende.. Jeg sad med den ene ende i munden og den anden stak så ud, så Birger lige kunne få fat i den. Man skulle nok have set det, men det så noget så sødt ud. Han sad der pænt og gnaskede i den frie ende! Og sådan en slik ting er temmelig hård, men Birgers stærke, små sylespidse tænder klarede den unden de store problemer.

Efter en rum tid at have gnasket, opdagede vi, at han over det hele, i sin ellers så fine pels, havde små snaskede stykker siddende, men han er jo kun en lille unge endnu, så det tog vi ikke så tungt.

Når man har sådan et dyr, sker der mange små sjove ting, og de sker hele tiden.