"Herre, giv mig vinger!"
Sagde englen som følte sig ulykkelig,
Men gud rørte ej en finger,
Og sagde: "Du er jo allerede evnerig."
Da var englen uforstående og begyndte at græde,
Og han kunne ej beskue sin skønhed og pragt.
Herren blev olm og bad englen om at vise noget glæde,
Da han uden evnen til at flyve kunne have så megen magt.
Budskabet englen ikke forstod og forblev ked og trist.
Deri viste Gud frem sin vrede og slog lyn på himlens øvre
Og englen forstod endelig den endelige Gudsgnist,
Og indså at hans vingeløse skæbne, var en del af Guds manøvre.