Folk er så lykkelige. De kan købe deres ønskehjem, de kan køre på stranden, når solen skinner. De kan spise fint mad på den italienske restaurant, og sige til hinanden: "Det er søreme dejligt, det her." Folk er så lykkelige med penge og store formuer. Ja, folk glæder sig.
Man står op hver morgen klokken 05.55 for at nå det korte bad, smøre madpakker, få drukket den lunkne karatkaffe og børstet tænder. Der køres af sted på motorvejen med 130 km/t, indtil man bliver sinket af lange, lange baner af tilsvarende bilister, som også skal nå jobbet til tiden. Man kommer på arbejde i sidste øjeblik, undskylder over for kolleger, og går i gang med det nødvendige arbejde. Snakke, skrive, kommunikere, hjælpe og arbejde i mange timer, indtil der hyles om fyraften. Med sorte rander under øjnene og pjusket hår, bliver der sagt på gensyn. Klokken 16.53 forlades arbejdet, og hjem køres der. Fart på motorvejen, afbrydelser af kødannelser. Der kommer en følelse af pres, fordi aftenens madlavning, skal nås. Indkøb bliver heller ikke gjort af sig selv. Stress over journalen, som skal færdigarbejdes til i morgen.
Kommer hjem, og der kan ikke slappes af. Arbejde, arbejde. Men det hele kan betale sig, for derved indtjenes penge. De materielle goder, er jo det bedste, vi kan tilbydes i det moderne samfund.

Vi er så gode ved pengene, men er pengene gode ved os?